Når du bruger Frontliners, vil dine medarbejdere blive præsenteret for træninger, som vil udvikle dem, deres kompetencer og deres generelle viden.
Træning er delt op i følgende tre kategorier:
- Proceduretræning
- Produkttræning
- Salgstræning
Indenfor de tre kategorier kan du oprette tekster medarbejderne skal læse, videoer de skal se, og quizzer de skal besvare.
Proceduretræning
Denne type træning handler om den måde du gerne vil have, at medarbejderne skal gøre tingene på. Et eksempel kunne være ting der skal huskes når I åbner og ligeledes lukker, hvordan I tager imod gæster og meget andet.
Produkttræning
Som navnet antyder, så drejer det sig om lærerige informationer om de produkter, som I sælger. Det kan f.eks. være informationer om råvarerne på en restaurant, kaffen på en café eller tøjet i en tøjbutik. Alle de produkter som bliver solgt hos jer.
Salgstræning
Her handler det om, hvordan dine medarbejdere kan yde en fantastisk service, give kunderne en god oplevelse og derved sælge mest muligt. Det kan f.eks. være, hvordan de aflæser kundens kropssprog, stiller åbne spørgsmål, lukker salget og meget mere.
Frontliners vil ikke bombardere dine medarbejdere med en masse viden på én gang, da vi ikke tror på viden-overflow. I stedet vil der løbende ligge lidt træning ind i mellem medarbejdernes vagter, så de over tid kommer igennem al den viden, som de skal have for at kunne yde deres bedste.